GOD SOMMER!

Fredag d. 10. logger vi af computerne, ruller manifolden sammen og sætter blyanten på sin plads i holderen, for da lukker vi tegnestuen ned for sommeren og går på ferie!
Mandag d. 3. august er vi tilbage igen, solbrune og udhvilede. Tegnestuen holder med andre ord lukket i ugerne 29, 30 og 31.

Det har været en travl tid op til ferien, med afslutning af flere sager, som fx den gennemgribende ombygning af hovedbygningen på Aabæk Efterskole og transformationen af en tidligere lagerhal, til ABENAs nye showroom, så ferien er kærkommen.
Heldigvis er der flere sager, både gamle og nye, der venter på os efter ferien. Byggeriet af 70 nye lejligheder på Stegholt i Aabenraa går for alvor i gang, vi er godt i gang med at tegne på en ny danse- og samlingssal til Sportsefterskolen SINE og vi glæder os til, lige efter ferien, at afgive tilbud på totalrådgivning i forbindelse med moderniseringen af Alssund-Skolen i Sønderborg.
På sidstnævnte sag, håber vi at gentage succesen fra Nordals Skolen, hvor den store ombygning og renovering for alvor går i gang efter sommeren, så vi byder ind med det samme team, med Rambøll som totalrådgiver, flåk som landskabsarkitekter og ZENI som arkitektrådgivere.

Derudover er der en række andre sager, som vi ikke kan fortælle om lige nu, men følg med her og på vores sociale medier efter ferien, så vil vi løbende holde jer opdateret om stort og småt.
I mellemtiden ønskes i alle en god sommer, og en garanteret velfortjent ferie!

Næste
Næste

VUNDET OPGAVE!