MULTIKULTURHUS SØNDERBORG

Det nye multikulturhus er et hus, der forbinder by med vand, fortid med fremtid, kultur med læring og mennesker med mennesker. Som et urbant, historisk, kulturelt og socialt bindeled skaber det nye sammenhænge og åbner for nye perspektiver til gavn, glæde og inspiration for Sønderborgs borgere og besøgende. Multikulturhuset omfavner fire dimensioner – det urbane, historiske, kulturelle og sociale. Det har krævet en dyb indlevelse og et særligt arkitektonisk greb at forme, formidle og forbinde disse fire dimensioner til et inspirerende og identitetsstærkt bygningsværk. Et bygningsværk, der fremstår som et pejlemærke for udviklingen af Sønderborg by og havn. Projektet har taget udgangspunkt i at skabe et multikulturhus, som favner bredt, har stor fleksibilitet og udtrykker en stærk identitet. Et hus, der skaber inspirerende og udfordrende rammer for et moderne og mangfoldigt kulturliv og samtidig bevarer havnens industrielle identitet og historiske betydning for Sønderborg. Kort sagt et hus, der med fortiden som fundament peger ind i fremtiden.

Multikulturhus Sønderborg var nomineret til Renover Prisen 2018


TYPE: KULTURHUS

STATUS: INDVIET NOV. 2017

STØRRELSE: 5.500 M2

KUNDE: SØNDERBORG KOMMUNE

SAMARBEJDSPARTNERE: AART, NIRAS, HOFFMANN

LOKATION: SØNDERBORG