CAMPUS TØNDER

Efter en afholdt totalentreprisekonkurrence, blev ZENI arkitekter, som del af et team med 5E byg og Rambøll, i 2014 bedt om at realisere det nye Campus Tønder. Opgaven bestod i at udvide de to nabo-institutioner, EUC, Tønder Handelsskole & Handelsgymnasium samt udfylde hullet imellem dem, med en ny bygning til VUC.
De to eksisterende bygninger fremstår som repræsentanter for to vidt forskellige stilperioder, så udfordringen har primært bestået i at finde et samlende, arkitektonisk hovedgreb.
Ved at lade zinkbeklædningen og de farvede glaspartier, på den nye VUC, gå igen ved udvidelsen af de to eksisterende institutioner, er det på overbevisende måde lykkedes at skabe en rød tråd, der fletter de forskellige bygninger sammen, og skabe en harmonisk helhed, hvor de forskellige institutioner stadig har bevaret deres egen identitet.
Indvendigt danner en overdækket ”gade”, med et fælles ”torv” forbindelse mellem institutionerne og den fælles kantine, hvor eleverne mødes på tværs af uddannelser. Glasvægge giver en tæt visuel kontakt mellem ”gaden” og de forskellige uddannelsesmiljøer, så de studerende naturligt præsenteres for, og inspireres af de øvrige uddannelser.

Modtog Tønder Kommunes Arkitekturpris 2015 og var blandt de nominerede til prisen Årets Skolebyggeri 2015


TYPE: UNDERVISNINGBYGGERI

STATUS: OPFØRT 2015

STØRRELSE: CA. 6.000 M2 TIL- OG OMBYGNING

KUNDE: TØNDER HANDELSGYMNASIUM OG HANDELSSKOLE, EUC SYD OG VUC SYD

SAMARBEJDSPARTNERE: 5E BYG OG RAMBØLL

LOKATION: TØNDER